Bouquet Royal
Radioens Wienertrio, hvor Peter er pianist, har bundet en festlig buket af skønne musikstykker, der tilsammen illustrerer wienermusikkens udvikling fra midten af 1800-tallet frem til midten af 1900-tallet. Wienermusik-traditionen trækker imidlertid også spor ind i operaens verden, så sopranen Mette Grosbøl medvirker på flere af skæringerne. Cd’en er indspillet i Aarhus Musikhus under corona-pandemien i 2020.
Cd-en kan høres på alle digitale platforme eller købes fysisk her: https://RadioensWienertrio.lnk.to/BouquetRoyalAlbum
Wienertrio.dk
Radioens Wienertrio første cd-indspilning er fra 2007. Cd’en indeholder kendte værker som f.eks. H.C. Lumbyes København’s Jernbanedamp Galop, Johan Strauss’s Zigeunerbaronen og Rodgers’s Oklahoma men også mere ukendte perler. F.eks. findes den første indspilning af Jakob Gades lille tango ’Sakuntala’.
Cd-en er p.t. udsolgt.
The New Orleaners
– Live in the USA
Peter spiller klarinet på denne forrygende live-koncertoptagelse med The New Orleaners. Optagelsen er lavet under en koncert i Bertha Frank Performing Arts Center i byen Morton i Illinois, USA med ”special guest star” professor, dr. Ed Kaizer fra Peoria, Illinois på klaver.