top of page
Topbillede.jpg

Radioens Wienertrio

– et festfyrværkeri af musik, formidling og livsglæde

Radioens Wienertrio blev dannet i 1998 og udspringer af det nu hedengangne Radio UnderholdningsOrkesteret. Trioens cellist Helle Sørensen var solo-cellist i orkestret og Peter Piotr Gasior var 3. koncertmester, mens trioens pianist Peter Ettrup Larsen var tilknyttet som dirigent.

 

Radioens Wienertrio er primært en ”koncert-trio”, der tager wienermusikken lige så alvorligt som kammermusikken.

 

Radioens Wienertrio har derfor specialiseret sig i, hvad man kan kalde ”klassisk populærmusik”, altså de festlige, glade og livsbekræftende toner der tog afsæt i komponister som familien Strauß i Wien og vores egen H.C. Lumbye i Tivoli.

 

Radioens Wienertrios koncerter kan bedst beskrives som et festfyrværkeri af musik, formidling og livsglæde, da musikstykkerne altid får en lille historie med på vejen.

 

Radioens Wienertrio spiller jævnligt koncerter over hele Danmark, men optræder også gerne i udlandet. I forbindelse med Hendes Majestæt Dronningens 40-års regentjubilæum i 2012 var trioen således inviteret til Chicago. Her blev regentjubilæet fejret ved en stor gallafest, hvor Radioens Wienertrio leverede musikken.

bottom of page